| KM Rustfri Skive A/S |
|
KM Rustfri Skive A/S
Skrevet af Direktør Peter Espersen - KM Rustfri Skive A/S.
KM Rustfri Skive A/S (KMR) er etableret i 1974. Virksomheden fremstår idag som en professionel leverandør af fittings og komponenter i rustfrit stål til levnedsmiddelindustri med hovedvægten på mejeri- bryggeri- og medicinal industrien. KM Rustfri Skive A/S er lagerførende i et stort produktprogram inden for fittings, og tilbyder underleverandørarbejde i form af specialopgaver inden for dybtræk og koldpresning af rustfrit stål.
Behov
Hos KMR har vi et meget langt procesflow med mange underlæggende processer som er meget forskelligartet. Resultatet af hver enkelt proces her stor betydning for om det færdige emne overholder specifikationerne. Hos KMR har vi ikke en dokumenteret testmetode til at teste hver enkel underproces. ”vi kørte på erfaringen”. Det gav fejlproduktioner som var overordentlig dyre da vi først opdagede fejlene meget sent i produktionsforløbet. Vi havde derfor behov for at kunne teste om hver enkelt proces gav det rigtige resultat samt at sikre at processerne blev 100% reproducerbare.
Ny struktur
Resultaterne af alle processer skulle gøres målbare og kunne måles af medarbejdere uden teknisk uddannelse. Alle processer skulle dokumenteres og gøres reproducerbare. Det hele skulle ligge i et samlet IT system - ISOWARE - og det hele skulle på sigt kunne certificeres efter ISO9000. Medarbejderne i enhver proces skulle være i stand til- og motiveret til at stoppe enhver proces som ikke overholdt de nye dokumenterede specifikationer.
Implementering
Indarbejdelsen af de nye rutiner og forankring af systemet hos medarbejderne er den største udfordring. Endnu mere når der produceres i døgndrift. Det er vigtigt at alle medarbejdere er med. Derfor involveres medarbejderne mest mulig også i selve analysefasen så de forstår behovet.
ISOWARE's konsulent startede fra en ende med produkterne og tog en produktgruppe og gjorde dem færdig. Straks som produktgrupperne blev implementeret kunne det ses at produktions- omkostningerne faldt.
Succeen taget i betragtning besluttede KMR nu at tildele opgaven endnu flere ressourcer for at få gavn af resultaterne endnu hurtigere. Under implementeringen sørger ISOWARE for at der holdes tæt kontakt til de medarbejdere som er direkte involveret. Mistes opbakningen er der stor sandsynlighed for at projektet dør. Men det er her ISOWARE er rigtig stærke til at styre projektet igennem SAMMEN med medarbejderne, at holde fokus og motivation.
Resultat – NUL fejl og kvalitetsbeviste medarbejdere
Ikke hele resultatet ses endnu men de produktgrupper som ISOWARE HAR implementeret hos os har en fejlprocent tæt på nul. De medarbejdere som arbejder med de implementerede produkter er klart mere motiverede og kvalitetsbeviste end da vi startede.
Peter Espersen
Direktør- KM Rustfri Skive A/S |
| < Forrige | Næste > |
|---|